Tavlebygning

Corenco er ekspert inden for byggeri af styre, maskin og hovedtavler. Vi producerer alt fra simple start/stop-styringer til komplekse PLC-styringer i storformat.

Vores målsætning er at være maskinbyggerens rådgivende tavlebygger, og vi er stolte af, at mange virksomheder opfatter os som deres egen elafdeling.

Alle vores styretavler projekteres, tegnes, udvikles, bygges og testes under samme tag i Odense centralt placeret i landet. Vores montører arbejder side om side med projektlederen for at sikre høj kvalitetskontrol under hele processen. Den tætte kontakt mellem projektingeniører og tavlemontører er guld værd, når det kommer til at sikre, at den leverede styretavle er bygget efter den sidst godkendte tegning. Ofte kommer kunden med ønsker i løbet af processen, så hurtig og knivskarp kommunikation internt hos tavlebyggeren er af stor betydning.

Dine ønsker definerer styretavlens funktioner, som f.eks. kan være styring af et transportbånd, en industrimaskine, en processtyring af fødevareproduktion, CTS styring, eller brand, røg og overtryksventilering.

Vi leverer udelukkende styretavler, som lever op til gældende nationale og internationale lovkrav og standarder samtidig med, at vi udfører en række omfattende tests, så du får styretavler med maksimal driftsikkerhed af højeste kvalitet. Fuld dokumentation inkl. nøglediagram og specifikationer er en selvfølge ved levering.