Bygningsautomation

Hos Corenco Automation ApS tilbyder vi alt inden for området bygningsautomation herunder, ventilationsstyring, varmestyring, solgardiner, energimåling, alarmhåndtering og belysning samt rapportering og forbrugsafmåling. Vi understøtter alle protokoller til moderne bygningsautomatik og kan programmere KNX, DALI, Enocean, CTS og Scada med reference til flere større undervisnings- og kontorprojekter.

Vores team af dygtige, kompetente og professionelle medarbejdere har en stor viden og erfaring at trække på inden for bygningsautomation, og derfor er du altid sikret komplette og innovative løsninger.

I forhold til bygningsautomation stilles der høje krav til materiale og funktionalitet med vægt på intelligent styring og automatikløsninger. Derfor sørger vores professionelle team af erfarne medarbejdere hele tiden for at dygtiggøre sig og holde sig opdateret på ny teknologi, så vi dermed konstant er opmærksomme på at tilbyde vores kunder de bedste, nyeste og mest fleksible løsninger, der er målrettet den enkelte opgave.

En intelligent bygning

Med bygningsautomatik og styring fra Corenco Automation ApS får du en intelligent bygning, hvor der blandt andet er mange penge at spare på energiforbruget, og samtidig sikres de bedste forudsætninger for et godt og sundt indeklima med et minimalt energiforbrug. Derudover er bygningsautomatik ofte forbundet med færre vedligeholdelsesudgifter og en mere stabil drift. Vælger du bygningsautomatik fra Corenco Automation ApS er du sikret professionelle og komplette løsninger, der er enkle og nemme at betjene – uanset, hvor store og komplekse eller små og enkle løsningerne end måtte være.

Vi tager gerne opgaver ind hvor det kun er belysningen vi står for i samarbejde med el-installatører og CTS folk.

Vi lægger stor vægt på god kundekontakt, og derfor udføres alle opgaver altid i tæt samråd med slutkunden, så vi får skabt nogle løsninger, der passer til netop din virksomhed, og som hele tiden lever op til de øgede krav til konkurrence og kvalitet – men i særdeleshed også dine ønsker og behov.

Hos Corenco Automation ApS benytter vi udelukkende anerkendte og kvalitetsbevidste samarbejdspartnere, som gør, at vi med ro i sindet kan tilbyde garanti på alle vores løsninger. Til bygningsautomation og HVAC benytter vi WAGO’s automations system. WAGO er førende inden for bygningsautomation og har med sine mange år i branchen fundet et stærkt ståsted, hvor alle tænkelige opgaver kan løses meget præcist og effektivt. Med WAGO’s åbne protokoller er der ingen begrænsninger i forhold til kommunikation med andre systemer. Alle andre producenter og systemer kan kommunikere med WAGO og WAGO kan kommunikere med dem. Således får man et åbent og fleksibelt system med prisbillige udvidelsesmuligheder, hvor man ikke er låst af én programmør eller en lille række af systempartnere.